Dobbelthuse ved Fuglsang Sø
Med dette projekt afsluttes udviklingen af den nordlige del af området langs Fuglsang Allé ud imod Fuglsang Sø – med et gennemført projekt, som følger Herning Kommunes intentioner for området.
I projektet opføres 12 nye boliger i høj arkitektonisk kvalitet, med materialer og farver der er tilpasset områdets øvrige bebyggelser. Boligerne opføres i en særdeles høj standard, som fuldt ud matcher den unikke beliggenhed. De 12 boliger er fordelt på de tilbageværende seks byggefelter ud imod Fuglsang Sø og opføres som dobbelthuse i to etager.
Boligerne forskydes, så de hver især opnår egen identitet, og der skabes veldefinerede opholdsarealer ved hver enkelt bolig, som sikrer mulighed for privatliv i uderummene.
I boligerne er der en god forbindelse mellem ude og inde; søen og de grønne arealer trækkes ind i boligerne og skaber unikke opholdsarealer i stueplan, og på 1. sal en skøn tagterrasse. Derudover er der etableret gode parkeringsforhold for alle boligerne, der får dobbelt carport eller evt. en garage i tilknytning til hver enkelt bolig.
KONTAKT OS
Nybolig Herning A/S
Dalgas Plads 6, 1. sal
7400 Herning
Tlf. +45 7025 4050
7400@nybolig.dk